Det er et meget smukt og idyllisk landområde med frodige marker og landsbyer spredt i det bakkede terræn.

Med udstrakte skovområder, der mod nord spejler sig i dybblå søer og snoede vandløb og mod syd majestætisk skuer ud over havet, hvis bølger sagtmodigt ruller ind mod strand og klint.

Et område, hvor folk er i harmoni med naturen og naboerne, med højt til himlen og mulighed for livskvalitet.

Et område, hvor børn og unge kan blive undervist og trives, men også med mulighed for at bo som voksen og blive som gammel.

Et område med mulighed for handel, håndværk, service funktioner og fritidsaktiviteter.

Et område, der bugner af iværksættere og kreative folk, samt større og mindre virksomheder med mulighed for lokal beskæftigelse.

Ja, sådan kan man blive ved.

Måske tror nogen, dette rosenrøde sted er et fatamorgana, et eventyrland.

Det er det ikke.

Det er det landområde i den vestlige del af Næstved kommune, hvor vi befinder os, der hvor vi har hjemme og hvorfra vores verden går. Det er her, mange af os har vor daglige dont.

DET ER LANDET I MIDTEN: Men det er det kun, hvis vi selv vil.

Der er ingen, der kommer og tilbyder os guld og grønne skove: eller siger!

”I er så flinke og rare derude vest på, så forsyn jer bare fra øverste hylde”.

Nej, kun hvis vi står sammen om at skabe et attraktivt område og et samfund, hvor flest mulige kan leve i fordragelighed sammen, hver især med sine forskelligheder og særpræg naturligvis, kan vi holde på vores unge og tiltrække nye beboere og dermed skabe vækst.

Nogle vil måske påstå, at vi bor helt derude, hvor kragerne vender. Nuvel, det kan da ha’ sin rigtighed, men det er kun fordi fjerkræene nyder de milde opvinde fra vort frodige område, inden de flyver videre mod fjerne horisonter.

Nej, kære venner, vi bor lige midt i et smørhul.

Vi er omkranset af hele 6 købstæder, og inden for en radius af ca. 30 km. bor der op mod ¼ million mennesker. Det er stort set det samme antal borgere, der bor i trekantområdet, Vejle, Fredericia og Kolding, og hvilken udvikling er der ikke der.

Mindre kan dog gøre det, så vi stadig bevarer balancen mellem naturen, mennesket og erhvervet.

En ny vejforbindelse mellem Syd- og Vest motorvejen er snart en realitet. Selv om den måske kommer til at gå forbi baghaven hos nogle af os, giver det rige muligheder til området og vil gavne de fleste.

Vi skal ikke sidde med hænderne i skødet og la’ andre rende med al kagen. Vi skal smede, mens jernet er varmt.

Og så gælder det om at glæde sig, hvis det går naboen godt, og ikke udvise mismod og krævementalitet.

Når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Vi husker jo alle, hvordan tidligere politikere profilerede sig ud fra devisen.

”Hvis jeg ikke får min vilje, skal I andre heller ikke ha’ noget”.

Et sådant synspunkt giver jo ikke ligefrem grobund for vækst. Man bliver jo ikke større, ved at gøre andre mindre.

Må denne holdning være en saga blot, så vi i fællesskab kan grave de nødvendige kanaler, for så kommer vandet (udviklingen) helt automatisk strømmende gennem området.